Théatre des TaRaBates opfører forestillingen:
La Brouille

Først er der to hænder på en strand. Pludselig er de der ikke mere, men er blevet til to mærkelige væsner. De leger og har det sjovt sammen indtil der en dag sker noget uventet… En gribende fortælling om uvenskab – fortalt med bare to hænder! Forestillingen kan opleves på flere niveauer – fra de helt små, der får en god visuel oplevelse og en meget ligetil historie, til de voksne, der kan reflektere over de mange referencer der er til livets og verdens konflikter. Theatre des Tarabates har i en årrække spillet på førende festivaler i Frankrig og dette er truppens første besøg i Danmark. Så det er en enestående mulighed for at se La Brouille.
Alder: 1½ – 4 årVarighed: ca. 35 min.
Forestillinger:
Fredag d. 15. februar kl. 11 og 13 i Vanløse Kulturhus
Lørdag d. 16. februar kl 14 og 16 i Kulturhuset Islands Brygge
Søndag d. 17. februar kl. 14 og 16 i Basement, Vesterbro Kulturhus
Se også det samlede program.
Billet: 45,- kr. Kan købes på www.vkhus.kk.dk eller løssalg i de respektive huse.



